Baby 1
You are here: Home \ Baby 1

baby1-imgBaby 1

Holdet “Baby 1″ er for børn mellem 0 og 1 år.

Før I kan starte på et hold, skal I deltage i et informationsmøde. (Møderne ligger typisk onsdag kl 12:00). Her vil I sammen med 7 andre babyer og deres forældre blive informeret om alt, hvad der vedrører babysvømning i Bullerup Svømmebad. Derefter skal I i vandet hos os for første gang.

Hos os er det din baby, der er tilmeldt Baby 1 holdet, og I som forældre må derfor gerne skiftes til at komme med. Bedsteforældre, store søskende (over 14 år) og andre voksne er også meget velkommen. Dog må der kun være én voksen i vandet ad gangen pr. baby. Tilskuere er der ikke begrænsning på.

På holdet lægges der vægt på, at dit barn får tid og ro til at forholde sig til de nye opgivelser og det nye element. Da babyerne er på holdet, til de fylder 1 år, bliver aktiviteterne derfor gradvist mere udfordrende. I kan derfor opleve, at aktiviteterne vil blive vist på forskellige måder – til babyer i forskellige aldre. Undervisningen vil altid starte og slutte med en genkendelig sang, hvilket skaber tryghed for din baby.

På” Baby 1″ arbejder vi med følgende:

  • at børn og forældre skal blive fortrolige med vandet /omgivelserne
  • at dykke med de babyer, som har lyst til det
  • at lære at bruge forskellige greb og støttemåder

Undervisningen varer 30 min. De første 20 min. er fælles undervisning, og de sidste 10 minutter er afsat til “svøm selv” og individuel vejledning for de, der har brug for det. Ofte kan det være nødvendigt at gå op før tid i starten for ikke at overstimulere babyen.

Hvis du oplever, at dit barn bliver meget ulykkeligt, kan vi tilbyde en plads på “Baby 1 – Lukket” torsdag kl.10.00, hvor der er ekstra ro, vejledning og tid til den enkelte.

For børn mellem 8 og 12 måneder, der har brug for ekstra udfordring, tilbyder vi “Baby 1 – Store”.  Disse hold ligger onsdag og fredag kl.9.00.

Skulle der være nogle spørgsmål omkring de forskellige hold, er du velkommen til at ringe til os i kontortiden, på 66 10 89 44.

Når dit barn er ved at være klar til Baby 2 (ca. 3 måneder før det fylder 1 år), skal det skrives på venteliste til dette type hold.

Hvis du ønsker at tilmelde dit barn, er du velkommen til at sende os en mail på admin@bullerupsvommebad.dk eller ringe til os på 66108944