Krabber
You are here: Home \ Krabber

Krabber-img-2Holdet “Krabber” henvender sig til børn fra 3 til 5 år.

Der er fortsat mange gentagelser for at skabe trygge rammer for børnene. Dog er der færre sanglege og flere lege og aktiviteter. Den sidste “leg selv tid” er også ofte indskrænket lidt.

Formålet er:

  • At give børnene selvstændighed i vandet
  • At vand bliver et naturligt element for børnene at færdes i
  • At bestå krabbe-beviset
  • At svømme selv

Børnene er stadigvæk i vandet med en voksen. Også selvom de kommer til at kunne svømme selv. Det at kunne svømme defineres her som: Evnen til at kunne komme fra A til B i vandet. Uden hjælp fra nogen eller noget.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn benytter forskellige sanser, når de lærer noget. Selv om de “bare leger”, lærer børnene derigennem de grundlæggende færdigheder, som er:

  • At puste ud under vandoverfladen
  • At flyde og glide gennem vandet, både på maven og ryggen
  • At springe i fra kanten og fra madrassen
  • At dykke ned til bunden
  • At skabe fremdrift på en hensigtsmæssig måde

Krabbeholdet er et hold, hvor børnene får indøvet hensigtsmæssig bevægelse i vand: Børnene ”snuser” til crawl (Tarzansvømning), butterfly (havfruesvømning) og brystsvømning (pizzasvømning) gennem leg.

De specifikke svømmeteknikker trænes ikke her.

Afbud kan kun benyttes på andre krabbehold og på familieholdene. Husk, at søskende godt må benytte hinandens afbudstider.

Når jeres barn er ca. 5 år, vil I blive ringet op og bedt om at tage stilling til, om I vil fortsætte på svømmeskolen, (som foregår om søndagen), eller om I vil slutte her. Det er ikke muligt at fortsætte på Krabbeholdet, til barnet er 6 år, da dette vil skabe “flaskehalsproblemer.“