Senior træning med fokus på stabilitet og kropskontrol

Holdtræning der kan tilpasses individuelle behov

Hvad er senior træning, og hvordan kan det hjælpe til balance og styrke i hverdagen? Senior træning hos Bullerup Svømmebad er holdbaseret træning, hvor øvelserne er sammensat med fokus på kroppens store led og funktioner. Træningen er tilrettelagt i et roligt tempo og tager udgangspunkt i bevægelser, der arbejder med stabilitet, kropskontrol og balance.

Senior træning henvender sig til deltagere fra Agedrup, Kerteminde, Munkebo, Odense og omegn – og indgår som en del af vores sundhedshus’ samlede bevægelses- og sundhedstilbud. Holdene henvender sig til seniorer, der ønsker en fast ugentlig aktivitet, hvor kroppen bevæges med omtanke og struktur.

Senior træning i vores Sundhedshus

Hos Bullerup Svømmebad & Sundhedshus er senior træning en del af et trygt og helhedsorienteret miljø, hvor der er fokus på både kroppen og det menneske, der er i den. Vi er ikke et stort fitnesscenter, men et lokalt forankret sundhedshus, hvor der er tid til den enkelte og plads til individuelle behov.

Det betyder, at du møder de samme instruktører og deltagere fra gang til gang, og at træningen foregår i rolige og overskuelige rammer. Vi lægger vægt på nærvær, god vejledning og en tilgang, hvor øvelserne tilpasses den enkelte – uanset niveau og erfaring.

Samtidig har du mulighed for at kombinere din senior træning med andre tilbud i huset, som eksempelvis fysioterapi, vandgymnastik eller yoga hold.

Hvad kan du forvente af træningen?

Træningen består af en kombination af fælles holdtræning og individuel træning – altid med fysioterapeut tilknyttet:

  • Fælles øvelser med fokus på styrke, balance og koordination
  • Individuelle tilpasninger, så øvelserne passer til din krop og dine behov
  • Fokus på funktionelle bevægelser, der understøtter hverdagsaktiviteter som at gå, rejse sig, løfte og holde balancen

Vælg den løsning der passer bedst til din hverdag

  • Fast plads på holdet
  • Abonnement med adgang til alle vores hold
  • Betaling pr. gang, hvis du ønsker fleksibilitet

Har du en fast booking, har du desuden mulighed for at benytte ledige afbudstider efter behov.

På den måde kan du tilpasse din træning, så den passer til dit niveau, dine behov og din hverdag.

Træning med fokus på led og balance

Senior træning har særligt fokus på kroppens store led og stabilitet. Øvelserne udføres i et roligt tempo, så der er tid til at mærke bevægelserne og finde balance uden at presse kroppen.
Fokusområder i træningen:

  • Skuldre, nakke og ryg
  • Bækken, hofte og knæ
  • Balance og kropskontrol
  • Smidighed og bevægelighed

Små hold – stor tryghed

For at sikre høj kvalitet og god individuel vejledning er der maksimalt 8 deltagere pr. hold. Det giver ro, overblik og mulighed for, at alle bliver set og guidet undervejs.

Hold oversigt:

  • Tirsdag kl. 9.30 – 10.30 – Mathilde jordmoder underviser
  • Torsdag kl. 9.30 – 10.30 – Matilde Kranio-Sakaral terapeut underviser

På vores seniorhold er det Mathilde Svalgaard, du møder som instruktør. Fra d. 1. august 2026 vil det være Mathilde Øbro Lindegren, der står for undervisningen på begge seniorholdtræninger.

Du har mulighed for at enten at vælge mellem en fast plads på ét hold eller et abonnement, hvor du kan deltage på de hold, der passer dig – og træne så tosset, du har lyst. Der er desuden mulighed for afbudstider, så du kan bytte rundt mellem holdene i appen.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om senior hold træning

Senior træning er holdbaseret træning med fokus på bevægelse, stabilitet og balance. Øvelserne er sammensat med omtanke for kroppens store led og funktioner i hverdagen. Tempoet er roligt, og der er plads til justering undervejs.

Senior træning henvender sig til seniorer, der ønsker en fast og overskuelig træningsform. Du kan deltage uanset erfaring, fordi øvelserne kan tilpasses dit udgangspunkt. Fokus er at kunne følge med uden pres.

Træningen foregår på hold med faste øvelser for styrke, balance og kropskontrol. Der er tydelig instruktion, og du får alternativer, hvis noget skal gøres lettere. Træningen afsluttes typisk i et roligere tempo, så kroppen kan lande.

Nej, der stilles ingen krav om erfaring. Øvelserne kan justeres, så du kan starte i et niveau, der passer til dig. Du kan også tage pauser undervejs, hvis du har brug for det.

Styrke til hverdagen – bliv en del af holdet

Har du spørgsmål til senior træning eller opstart? Ring til 66 10 89 44 eller skriv til kontakt@bullerupsvommebad.dk, så hjælper vi dig trygt i gang.

66 10 89 44 Tilmelding